Skagen Køkkenet

    Håndbyggede specialiteter med et nordisk strejf …

    Idéen bag Skagen Køkkenet er at samle summen af alle de indtryk og gode oplevelser, man har som gæst i Skagen Fiskerestaurant – og så nænsomt pakke det i en flot emballage og give folk mulighed for at ’pakke’ det ud og nyde det hjemme. Så sidder man næsten med en fornemmelse af at være i Skagen på en sommerdag.

    Alle vores produkter er produceret eller nøje udvalgt efter samme holdning til råvarer og kulinarisk niveau, som er drivkraften i køkkenet i Skagen Fiskerestaurant. Og for at fuldende oplevelsen har vi skabt denne lille opskriftssamling. Den er ment som ren inspiration til, hvordan man får størst glæde af produkterne fra Skagen Køkkenet.

    Og hvis du får lyst til at besøge stedet, hvor den ’hellige’ kilde udspringer, så er du mere end velkommen på Skagen Fiskerestaurant. Her har du mulighed for at nyde vores menuer, købe vores store kogebog eller tilmelde dig et af vores kokkekurser.

    Her kan du besøge Skagen Køkkenets egen webside

    Velbekomme og forhåbentlig på gensyn.

    Jesper C. Winter

    Event og arrangementer